Digital transformation

Den digitale omstilling er blevet et af de vigtigste omdrejningspunkter for vækst og resultater. Større virksomheder bevæger sig fra en effektiviserings-agenda, hvor back-office teknologien gjorde forskellen, til en kunde-agenda, der stiller nye krav til front-office teknologien. Vi lever i kundernes tidsalder, og deres forventninger til at blive genkendt og anerkendt på tværs af digitale kanaler er afgørende for det næste køb – og det kræver fleksibel marketingteknologi. Denne virkelighed gør, at fremtidens ledere skal foretage de rigtige kundecentriske prioriteringer i forretningsmodellen, kommunikere ændringerne klart og eksekvere en køreplan, der integrerer smidigt med de øvrige kerneprocesser. På den måde kan lederne blive blandt de 3 ud af 10, der lykkes i deres implementering.

LIFTED arbejder med 4 strategiske spor i en proces på tværs af leverance- og marketingsystemet, som forfølger den rigtige balance mellem indsigt i forretningens DNA, den teknologiske situation og kunderne. Denne optik giver dig mulighed for hurtigere at rette op på et efterslæb eller accelerere et forspring i markedet. Vi leder efter styrker på tværs af kanaler, så jeres kundeorientering kommer bedre igennem i kontaktpunkterne – og i sidste ende bygge stærkere relationer til de mest lønsomme kunder. Denne tilgang kan enten validere eller bygge business casen, men den vil altid give et skarpere syn på det økonomiske målbillede i processen. 

LIFTED hjælper i dag førende virksomheder med at prioritere deres digitale transformation. Ring på 78 76 43 27 eller skriv på info@lifted.dk, hvis du vil høre mere eller har lyst til en uformel samtale om:

  • Tendenser og eksempler på vellykket digital transformation
  • Værktøjer til kortlægning af vækstpotentialet i leverance- og marketingsystemet
  • Din virksomheds digitale situation eller processen for udvikling af en køreplan
  • Udnyttelse af styrkerne i jeres virksomhedskultur, kompetencer og organisering for at undgå faldgruber og unødig friktion i transformationen